Tænder

Tandproblemer og tandbehandling hos kæledyr

Tandproblemer er en af de hyppigst forekommende lidelser hos vores husdyr. Som tommelfingerregel regner man med, at ca. 80% af alle hunde og katte har en behandlingskrævende lidelse i deres mundhule. Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt får tjekket sin hunds eller kats tænder. Tandproblemer er ikke noget, der bliver bedre af at vente.

På Himmelev Dyreklinik har vi flere dyrlæger, der har specialiseret sig i tandbehandlinger.  Vi udfører de fleste tandbehandlinger her på klinikken - fra tandrens til kæbekirurgi.

Tandundersøgelse

Som udgangspunkt anbefaler vi, at dit kæledyr får taget tandrøntgen i forbindelse med tandundersøgelser og tandrens. I 20 % af tilfældene er det først ved tandrøntgen, at man kan se eventuelle problemer. Den største del af tanden er under tandkødet.  I vores prisoverslag på tandrens inkluderer vi altid tandrøntgen af hele munden. 

Ud fra en grundig undersøgelse aftales behandling med ejeren.

Tandbehandling

  • Tandkødsbetændelse og Parodontose er de hyppigste årsager til at tandbehandling er nødvendigt. Hvis skader opdages i tide, kan man foretage tandbevarende behandling. Ofte er sygdommen så langt fremskredet, at man er nødt til at fjerne tænder for at fjerne smerten
  • Tandskader er som regel tyggeskader eller bidskader. Behandles disse hurtigt, kan man ofte bevare tanden.
  • Fejlstilling af tænder, kan føre til, at dyret ikke bider ordentligt sammen. Dette kan igen føre til forkert slid på tænder og i mundhule, tyggeproblemer, slidgigt i kæbeleddet mm. Nogen gange kan en tandretning være nok, andre gange må man fjerne tænder.
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.